Sæson 2020/2021

Kære medlemmer!

Sidste sæson sluttede desværre ganske brat, da kommunen corona-lukkede hallen.
Heldigvis ser det nu ud til, at vi kan starte den nye sæson nogenlunde normalt.

Der vil dog udover de “5 gode råd fra sundhedsstyrelsen” være regler som specielt gælder for hallen/badmintonklubben. Dette kan i få oplyst af personalet i hallen eller se på opslag.

Som et lille plaster på såret for den måned I mistede, har vi fået mulighed for tidlig start i denne sæson.
Fra mandag d. 10 august kan alle med banetider starte.
Turneringshold senior, veteran, motionist og ungdom får direkte besked fra udvalgene.
De øvrige ungdomshold starter 1. september.

Der er udsendt opkrævninger for efteråret 2020 (ved en fejl står der foråret 2020 på den). I må meget gerne betale den hurtigt, tak.

Mandag d. 17. august 19.30 holder vi generalforsamling, hvor vi håber at se rigtig mange af jer.

Lørdag d. 23. januar afholder vi cocktailturnering og fødselsdagsfest, sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.

Glæder mig til at se jer i hallen igen.

Med venlig hilsen
Henrik Palling
formand
Humlebæk Badminton Klub